Individuelle forløb

Første gang vi mødes taler vi om dig og dit forhold til mad. Vi taler om, hvordan du spiser nu samt hvordan du ønsker at spise. Men det er jo ikke kun maden, vi taler om. Der er så mange andre faktorer, der spiller ind på din vægt og dit velbefindende. Vi når ofte vidt omkring i forhold til stress, søvn eller mangel på samme, motionsvaner og humør. 

Mange spørger, om de skal spise på ”en bestemt måde” for at tabe sig. Det korte svar er ”nej”. Det lange svar er, at vi under første samtale taler om, hvordan du spiser nu, og derefter, hvordan du kunne tænke dig at spise. Der er mange måder, at tabe sig på. Vi skal sammen finde den, der passer bedst til dig. På den måde bliver succesraten størst. Jeg har selvfølgelig nogle ideer til , hvordan kosten sammensættes optimalt for at sikre, at du er mæt, bevarer muskelmasse, nyder maden osv.

Hver kostplan er individuelt sammensat. Nogle foretrækker at spise efter en kostplan med få kalorier for et hurtigt vægttab, andre foretrækker at lave en livsstilsændring til fx LCHF, andre ønsker at ændre så lidt som muligt i deres nuværende måde at spise på, men nok til at der opnås vægttab. Alt sammen er noget, vi taler om til første samtale. Det er dig og din krop og dit vægttab – det SKAL være individuelt.

Samtalerne foregår enten i klinikken i Allerød eller via Skype, Teams eller Facetime.

Til første samtale skal du sætte en time af.

Opfølgningerne kan enten være på 25 minutter, men der er også mulighed for udelukkende at blive vejet. Sæt da 10 minutter af.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

“Efter i årevis at have prøvet at tabe mine mange overflødige kilo, startede jeg i januar 2016 på et femugers forløb hos Diana.

Jeg var på min højeste vægt nogensinde og havde næsten mistet håbet om, at jeg kunne tabe mig. De fem uger blev til jævnlige opfølgningstider hos Diana, og et år efter har jeg tabt 50 kg og er næsten i mål.

Der er ingen tvivl om, at Diana i høj grad er årsagen til, at jeg endelig er lykkes med mit vægttab. Det der har gjort forskellen for mig, er, at kostplanen ikke føles som en straf, men en jeg kan leve med – også i fremtiden. 

Diana er god til at finde på sunde opskrifter og sukkerfri alternativer, der gør hverdagen sjovere og vægttabet overskueligt. Derudover har det gjort mig tryg at vide og mærke, at Diana qua sin egen historie forstår mig som overvægtig. Dianas indsigt i min situation har betydet alverden for mig.

At starte hos Diana er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv, og jeg er ikke færdig. Efter vægttab kommer vedligeholdelse, og det skal Diana nemlig også hjælpe mig med”.

Hilsner fra Maria

………………..

“Det har været en lang rejse, men Diana har været med hele vejen i min kamp med tallet på vægten og med i alle op og nedture i forløbet.

Diana er altid klar med gode råd, motiverende samtaler og en løftet pegefinger hvis der er brug for det og det har der.

Det at Diana selv har tabt mange kilo er kun med til at give inspiration til at forsætte sin egen kamp mod vægten. Det gør også at hun ved hvilken kamp det er og hvor svært det til tider er og så er det jo skønt at hun selv har testet alle opskrifter og kost råd.

Rejsen har været lang, men den er ikke slut endnu og jeg ved at med Diana på min side kommer jeg sikkert i mål. Jeg kan på det varmeste anbefale Diana Kaiser.”

Med venlig hilsen
Rikke Pedersen