Spiser du på følelser ?
Spiser du på følelser, spiser du formentlig på alle følelser, både de positive og de negative.
Og i disse dage er der masser af følelser i spil rundt omkring i de danske hjem.
Vi kan spise på frygt, på angst, på ”hygge”, på ensomhed, på kedsomhed.
Lad mig give nogle eksempler;
Noget af det der fylder lige nu hos mig, udover den overordnede Corona-frygt, er det frygten for mine børn. Den ene er i USA og den anden er i Australien. Som verden ser ud lige nu, ville jeg allerhelst have dem helt tæt på – altså pakket ind i vat, lukket inde på deres værelser, indtil verden igen bliver mere tryg. Den frygt påvirker mig, så jeg får lyst til at spise….
Hygge…. Både min mand og jeg arbejder hjemmefra i disse dage, og jeg mærker en trang til at bage boller og lækkert brød, som jeg normalvis ikke gør i hverdagene.
Eller den anden variant; det er også synd for os at vi skal gå rundt herhjemme, så skal vi da hygge os lidt….
Så hygge = spisetrang
Næste følelse; ensomhed – øv, hvor er det kedeligt ikke at kunne ses med venner og familie. Øv, hvor er det kedeligt ikke at tage på café og spise frokost. Øv, hvor er det kedeligt ikke…..(sæt selv det ind, der gælder for dig). Jeg forestiller mig, at dem af jer, der bor alene især kan genkende ensomhedsfølelsen i disse dage.
Jamen, hvad stiller vi så op med alle de her følelser og spisetrang ? Følelserne kan vi jo ikke ændre. Det er dem, der gør os til mennesker og vi kan, og skal heller ikke ændre vores følelser.
Det vi skal ændre er måden vi handler på dem….
Bliver frygten mindre fordi jeg spiser en halv pose chips ? ….Næææ
Bliver det mindre synd for mig, at jeg skal være hjemme de næste uger fordi jeg kværner en kage ? ….Nææææ
Bliver jeg mindre ensom, fordi jeg kører 3 hjemmebagte boller ned ? ……Næææ.
Men på et eller andet tidspunkt i mit liv, har min hjerne lavet en kobling imellem følelser og mad. ”Tør dine øjne og tag en kiks”. Så hver gang jeg mærker følelser, så laver min hjerne en kobling til mad.
Hvad kan jeg gøre ved det ? Jo, i første omgang skal jeg jo blive opmærksom på det. Jeg skal opdage, at det sker. Og hvordan gør jeg så det ? Jeg øver mig.
Jeg vil anbefale dig, at hver gang du får trang til at spise, så stop lige op og se om du kan fornemme en følelse. ”Hvad er det der gør, at jeg nu for gang nr 717 åbner en køkkenlåge eller mit køleskab. Lad være at slå dig selv i hovedet fordi du gør det, men mærk i stedet efter.
I klinikken plejer jeg at bruge denne her metafor til at beskrive det med at spise på følelser;
Forestil dig at der står en mand ved din side. Han taler et fremmesprog, så du har hyret en tolk til at oversætte. Problemer er bare, at du har hyret jordens dårligste tolk.
Manden ved din side siger ”du skylder mig 10 kroner” og tolken oversætter med ”du skal bare spise noget” chokolade. Så du spiser noget chokolade.
Så siger manden igen ”du skylder mig altså stadig 10 kroner” og tolken oversætter med ”du skal bare spise noget chokolade”.
Denne proces fortsætter og fortsætter, men tror du, at manden ved sin side opgiver bare fordi du spiser chokolade ? Nej, han vil da have sine penge og bliver ved og ved…..
Kan du se det ? På et eller andet tidspunkt er du altså nødt til, at fyre den tolk og høre efter, hvad der bliver sagt til dig ! For tro mig, uanset hvor meget chokolade du end spiser, så hænger følelsen ved, og den forsvinder først når du anerkender og arbejder med det.
Det er jo ikke nødvendigvis fordi vi skal ud i større navlepilleri og selv-analyseren hver gang – men bare det at du tænker; ”jeg har lyst til chokolade, hvorfor har jeg mon det?” Kan måske give dig et svar.
Forestil dig at det er kl. 22.00. Du sidder og arbejder og får trang til chokolade. Kigger du rundt om tolken kan det jo være at du opdager at ”manden ved din side” fortæller dig at du er møgtræt og bør gå i seng.
Kan du se fidusen ? Så se at få fyret den elendige tolk og hør efter, hvad det egentlig er der bliver sagt til dig.
Hav det godt og pas rigtig godt på dig selv og dine medmennesker.
Diana
PS; frygten for det ene barn blev afløst af lettelse, da jeg hørte at rejsen bliver afbrudt og han er på vej hjem til sin moar <3