Blog

Gør som Egon Olsen, hav en plan

Først vil jeg takke for alle de søde beskeder som respons på mit nyhedsbrev om at spise på følelser. Det er dejligt at vide, at I kan bruge det, der bliver sendt ud, og det ser ud til at det nyhedsbrev ramte plet.

Derfor kommer her næste tip til at komme igennem Covid-19 uden for mange kilo på sidebenene.

Dem af jer, der kommer i klinikken ved, at jeg altid anbefaler at have en plan/strategi når I for eksempel skal ud at rejse, eller skal holde juleferie eller påskeferie mm. Jeg synes, I skal lave en strategi for, hvordan jeres spisning skal være de kommende uger. Det er altid nemmere at komme godt igennem en anderledes periode, når man har en plan.

Jeg ved ikke, hvordan planen skal være for dig, men læg en plan….

Det kunne fx være; jeg vil holde mig til Superkuren, men én gang om ugen må jeg træde ved siden af.

Det kunne fx være;  jeg kan ikke følge min madplan 100 %, når hele huset er fyldt med mand, kone, børn og vi ikke kan handle ind som vanligt, men jeg sørger for at spise tre måltider og tillader ikke mig selv at snacke.

Det kunne fx være; jeg følger min madplan 100 % men tilvælger at drikke et glas vin hver aften.

Og så videre og så videre…….

Det kan godt være, at din plan ikke er helt så ”hysterisk” som din kostplan vanligvis er, men jeg er sikker på, at hvis du laver en plan, så står det ikke nær så slemt til på den anden side af Covid-19, som hvis du bare tænker ”nåmen, jeg kan jo ikke komme til vejning, så jeg ser hvad der sker”.
Jeg ved, hvad der sker. Du ved, hvad der sker. Alle ved, hvad der sker. Vi slipper tøjlerne og så gør det først galt. Det er lidt som en rullende snebold. Den første dag tager vi tre lakridser, den næste fem, på tredjedagen kan det også være lige meget og så høvler vi hele posen og lidt til. Er det ikke rigtigt ? Vi har set det før, så vi ved, det er sandt !

Så som Egon Olsen i Olsen banden ville gøre; han ville lave en plan. Det skal du også gøre. Så bliver det sk…. godt Egon !

Spiser du på følelser

Spiser du på følelser ?

Spiser du på følelser, spiser du formentlig på alle følelser, både de positive og de negative.

Og i disse dage er der masser af følelser i spil rundt omkring i de danske hjem.

Vi kan spise på frygt, på angst, på ”hygge”, på ensomhed, på kedsomhed.

Lad mig give nogle eksempler;

Noget af det der fylder lige nu hos mig, udover den overordnede Corona-frygt, er det frygten for mine børn. Den ene er i USA og den anden er i Australien.  Som verden ser ud lige nu, ville jeg allerhelst have dem helt tæt på – altså pakket ind i vat, lukket inde på deres værelser, indtil verden igen bliver mere tryg.  Den frygt påvirker mig, så jeg får lyst til at spise….

Hygge…. Både min mand og jeg arbejder hjemmefra i disse dage, og jeg mærker en trang til at bage boller og lækkert brød, som jeg normalvis ikke gør i hverdagene.

Eller den anden variant;  det er også synd for os at vi skal gå rundt herhjemme, så skal vi da hygge os lidt….

Så hygge = spisetrang

Næste følelse; ensomhed – øv, hvor er det kedeligt ikke at kunne ses med venner og familie. Øv, hvor er det kedeligt ikke at tage på café og spise frokost. Øv, hvor er det kedeligt ikke…..(sæt selv det ind, der gælder for dig). Jeg forestiller mig, at dem af jer, der bor alene især kan genkende ensomhedsfølelsen i disse dage.

Jamen, hvad stiller vi så op med alle de her følelser og spisetrang ? Følelserne kan vi jo ikke ændre. Det er dem, der gør os til mennesker og vi kan, og skal heller ikke ændre vores følelser.

Det vi skal ændre er måden vi handler på dem….

Bliver frygten mindre fordi jeg spiser en halv pose chips ? ….Næææ

Bliver det mindre synd for mig, at jeg skal være hjemme de næste uger fordi jeg kværner en kage ? ….Nææææ

Bliver jeg mindre ensom, fordi jeg kører 3 hjemmebagte boller ned ? ……Næææ.

Men på et eller andet tidspunkt i mit liv, har min hjerne lavet en kobling imellem følelser og mad. ”Tør dine øjne og tag en kiks”. Så hver gang jeg mærker følelser, så laver min hjerne en kobling til mad.

Hvad kan jeg gøre ved det ? Jo, i første omgang skal jeg jo blive opmærksom på det. Jeg skal opdage, at det sker. Og hvordan gør jeg så det ? Jeg øver mig.

Jeg vil anbefale dig, at hver gang du får trang til at spise, så stop lige op og se om du kan fornemme en følelse. ”Hvad er det der gør, at jeg nu for gang nr 717 åbner en køkkenlåge eller mit køleskab. Lad være at slå dig selv i hovedet fordi du gør det, men mærk i stedet efter.

I klinikken plejer jeg at bruge denne her metafor til at beskrive det med at spise på følelser;

Forestil dig at der står en mand ved din side. Han taler et fremmesprog, så du har hyret en tolk til at oversætte. Problemer er bare, at du har hyret jordens dårligste tolk.
Manden ved din side siger ”du skylder mig 10 kroner” og tolken oversætter med ”du skal bare spise noget” chokolade. Så du spiser noget chokolade.
Så siger manden igen ”du skylder mig altså stadig 10 kroner” og tolken oversætter med ”du skal bare spise noget chokolade”.
Denne proces fortsætter og fortsætter, men tror du, at manden ved sin side opgiver bare fordi du spiser chokolade ? Nej, han vil da have sine penge og bliver ved og ved…..

Kan du se det ? På et eller andet tidspunkt er du altså nødt til, at fyre den tolk og høre efter, hvad der bliver sagt til dig ! For tro mig, uanset hvor meget chokolade du end spiser, så hænger følelsen ved, og den forsvinder først når du anerkender og arbejder med det.

Det er jo ikke nødvendigvis fordi vi skal ud i større navlepilleri og selv-analyseren hver gang – men bare det at du tænker; ”jeg har lyst til chokolade, hvorfor har jeg mon det?” Kan måske give dig et svar.

Forestil dig at det er kl. 22.00. Du sidder og arbejder og får trang til chokolade. Kigger du rundt om tolken kan det jo være at du opdager at ”manden ved din side” fortæller dig at du er møgtræt og bør gå i seng.

Kan du se fidusen ? Så se at få fyret den elendige tolk og hør efter, hvad det egentlig er der bliver sagt til dig.

Hav det godt og pas rigtig godt på dig selv og dine medmennesker.

Diana

PS; frygten for det ene barn blev afløst af lettelse, da jeg hørte at rejsen bliver afbrudt og han er på vej hjem til sin moar <3

Mød Anne, der har tabt 25 kilo

I dag skal du møde Anne. Anne startede hos mig i januar 2019. Hun havde meldt sig til et hold af Superkuren.

Jeg kan huske, at Anne sagde ”jeg er træt af at veje for meget og jeg skal bare tabe mig NU”. Og jeg skal love for at Anne mente, hvad hun sagde, for hun knoklede bare på med Superkuren, og på de uger holdet varede, smed hun over 6 kilo og 10 centimeter i taljen.

Anne hoppede direkte videre over på et af fortsætterholdene og smed yderligere 8 kilo.

Anne er vist både ret stædig og ret beslutsom, for hun har været sindssyg standhaftig hele forløbet. Gad vide, hvor mange kager, der er blevet takket nej til på arbejdspladsen siden januar 2019 – og jeg ved, at Superkuren både har været med på ferier, på cafe og med i diverse helligdage. Jeg tror faktisk, at den første ”pause”, der blev holdt var, da Anne tog på sommerferie.

Kort efter sommeren nåede Anne sit mål på 25 kilo. Er det ikke bare sejt !

Nu er Anne så gået i gang med det som jeg faktisk tror skræmmer hende allermest, at vedligeholde…

Mange af os, der har prøvet at tabe os, for derefter at tage på igen er alvorligt skræmte ved tanken om at skulle holde vægten, så derfor skal vedligehold være en del af ”projekt vægttab”. Der skal også laves en plan for dette og der skal også sættes en tidsramme for det, på fuldstændig samme vis som for vægttabet. Det tror jeg rigtig mange glemmer og derfor tror jeg også at vedligeholdet pludselig gøres sværere end det faktisk er. Så husk, at når du har smidt kiloene, så kommer fase 2; vedligehold.

Nå, men skal I se det seje før og efterbilleder af Anne. De kommer lige her.

  

Velkommen tilbage fra ferie

I dag havde jeg en kunde, der sagde ”det er bare gået så godt hele min sommerferie. Jeg holdt de aftaler jeg havde lavet med mig selv og alt var godt. Så kom jeg hjem og så klappede alt sammen”.

Jeg måtte sige til hende, at hun bestemt ikke var alene. Det er faktisk noget af det hyppigste jeg hører efter sommerferien (og juleferien, for den sags skyld).

Jeg ved ikke helt, hvorfor det sker. Måske er det ligesom når man holder vejret. Når man holder det tilpas længe vælter al luft pludselig ud af een. Eller når vi glæder os mega meget til noget og så når dertil, så kan det næsten kun skuffe.

Men hvorom alting er, så er budskabet; Du er ikke den eneste i verden, der har det sådan. Rigtig mange af dine medmennesker oplever det samme.

Det virkelig stygge er, hvis ikke vi får stoppet denne ”falden sammen”, så eskalerer det, og du spiser og du spiser og så kan det være lige meget og pludselig har du taget hele molevitten og lidt til på…… kan du ligesom se det for dig….

Så kan du mærke, at du faktisk er der, hvor lavinen ruller afsted med dig, så STOP OP og spring af. Det er aldrig lige meget. Det er ikke for sent, og du kan sagtens komme videre med vægttabet.
Jaja, der har været bump på vejen og hvad så… det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan komme i mål.

SÅÅÅ, kæmper du lige nu, så husk, at jeg er lige her. Støv klippekortet af, book en tid, hop med på et hold, send mig en mail. GØR NOGET !

Og til alle jer, der sidder og tænker ”aj, det er for pinligt at kontakte hende, nu jeg har taget på, jeg venter lige til jeg har tabt mig. ØHHH NEJ. Det er NU, du har brug for mig og ikke, når du HAR tabt dig. Det er ligesom mit job og min passion, at du skal nå dit mål, men for at jeg kan hjælpe, er du altså nødt til at sende et nødblus op !

Velkommen tilbage fra ferie !