Jeg hører ofte sætningen ”jeg burde også dyrke noget motion”. Hver gang jeg hører ordet burde, så ved jeg, at der ikke kommer til at ske noget, for efter den sætning kommer der altid et lydløs ”men det kommer ikke til at ske”.
Hvorfor et det, at det for nogen er så svært at komme i gang med at bevæge sig ? Ofte vil det være, fordi vi sætter barren alt alt alt for højt. ”Jeg skal i gang med at træne, og jeg skal minimum i træningscentret tre gange om ugen af en times varighed. Eller ”jeg skal i gang med at løbe, og det skal minimum være 5-7 km tre gange om ugen” eller….
Men er det realistisk ? Bliver du træt blot ved tanken om at komme ned i fitnesscentret eller har du overhovedet tiden til at løbe 5-7 km tre gange om ugen ?
Vi bliver super ambitiøse på egne vegne, når vi skal i gang med bevægelse. Jeg ved ikke, om det er fordi vi tror det først batter når vi kampsveder, eller har løbet lungerne ud. Måske kunne mindre gøre det ??
Måske kunne det være en idé at sætte barren ned, helst så langt ned, så det nærmest bliver latterligt og vi tænker…. Ahh, er det næsten værd at skifte tøj for ? Men det er ofte lige præcis DER, vi får det gjort. Fordi det er så enkelt og nemt overkommeligt, at vi snildt får det gjort.
Og måske har du bemærket at jeg bruger ordet bevægelse fremfor motion. For al bevægelse tæller og al bevægelse er godt…. Og alene udskiftning af ordet motion til bevægelse kan lette præstationsangsten for nogle.
Så måske var det en idé at sænke barren og have en ambition om at gå 10 minutter hver anden dag. Eller sætte noget fed musik på derhjemme og danse løs med ungerne hver dag efter arbejde og skole. Eller cykle to gange rundt om blokken, eller gå på Pokemon-jagt i skoven eller lave yoga på stuegulvet i fem minutter i pyjamas eller hvad du nu tænker du ville elske, nyde og med lethed ville kunne gøre igen og igen og igen og igen.
Bevægelse er godt, MEGA godt, men bliver først en succes, når det er sjovt, uden pres og realistisk.
God fornøjelse
//Diana