Min historie

Da jeg var barn var jeg normalvægtig. Jeg bevægede mig dagen lang, for vi legede ude, og jeg var dianafhele tiden i bevægelse.

Jeg spiste normal dansk kost, som man nu gjorde i 70 ́erne og 80 ́erne – kød, sovs og kartofler. Alt var lavet fra bunden.

Jeg har altid været glad for “søde sager”. Jeg spurgte ofte min mor, om vi skulle have “aftenkaffe” og min mors svar var ofte… “men du drikker jo ikke kaffe”. Næææ, men jeg spiste meget gerne de kager, der var til kaffen.

Da jeg kom i gymnasiet gik det galt med vægten. Jeg stoppede med at røre mig, og så var der kantine … en kantine med skønne GROVE tebirkes – og når de var grove, kunne jeg da godt spise en om formiddagen sammen med en enkelt Chokofant. Om eftermiddagen når jeg var træt, var det rart at trække kakao i automaten.

Jeg husker mig selv som værende svært overvægtig, da jeg blev student, men ser jeg billeder i dag, er det nu ikke engang så galt … Rigtig galt gik det først da jeg fik min kæreste, vi flyttede sammen, og så gik der god mad og hygge i den.

Da jeg opdagede Susan Powter (hende power pigen med det afblegede hår, der tabte en masse kilo ved at undgå fedt) troede jeg at min lykke var gjort.

Her var devisen, at bare man holdt en fedtenergiprocent på 20, så ville kiloene trille af. Det var lige en kur for mig, for brød og pasta indeholdt jo næsten ingen fedt, og jeg elsker brød. Så jeg spiste utallige pastaretter, bagte og spiste en masse herligt brød og kager uden fedt. Tror du jeg tabte mig af det?

Da jeg i 2000 fik min søn tog jeg ikke meget på i graviditeten. Det gjorde jeg til gengæld mens jeg ammede, for barnet skulle jo ikke mangle noget, så jeg spiste en masse chokoladekiks, drak en herlig gul saft, de havde haft på barselsgangen samt hvidtøl, som jo skulle være så godt for amningen. 

Da min søn var halvandet år vejede jeg 125 kilo. På det tidspunkt kunne jeg ikke længere være med i legene med min søn, det var min mand, der legede på gulvet med ham, mens jeg sad i sofaen og kiggede på.

Under en ferie i Frankrig gik det op for mig, at jeg var så stor, at hvis ikke jeg passede på, var det ikke sikkert, at jeg kom til at opleve min søns konfirmation.

Jeg besluttede mig for at lægge kosten om, og tabte næsten 50 kilo på et år. Jeg havde dog ikke på forhånd besluttet mig for, at jeg ville smide 50 kilo. Jeg besluttede mig for, at tabe 5 kilo … ad gangen. Tanken om 50 kilo ville inden have været så uoverskuelig, at jeg aldrig var kommet i gang.

Jeg husker tydeligt en dag, da jeg havde tabt størstedelen af kiloene, og skulle ud at kælke med min søn. Jeg græd af glæde hele vejen ned af kælkebakken, fordi jeg nu også kunne være på kælken.

Jeg ser det som et absolut fortrin, at jeg selv har en forhistorie som overvægtig, når jeg arbejder med vægttab i klinikken. Jeg kan relatere til mine kunder, for jeg ved, hvad de går igennem, og kan på den måde nemmere støtte dem, både når det går godt, og hvis der opstår ”kriser” undervejs.

Diana

P.S. Billedet er fra maj 2000 – min søns barnedåb – jeg havde haft et hyr med at finde noget pænt tøj, som jeg kunne være i.