Blog

Dorthe startede sin vægttabsrejse lige før min sommerferie i juli 2017. Dorthe havde været på flere forskellige kure, og havde efterhånden fået rodet ”alle de gode råd” godt og grundigt sammen. Hun var nu meget i tvivl om, ”hvad der var rigtig og forkert, og hvad vej hun skulle gå”.   Dorthes problem var i virkeligheden ikke så meget hovedmåltiderne, men mere alt det i mellem. Det var snackeriet,

“Det er de små ting i livet”…. Det er sådan en sætning, der normalvis ender med noget positivt. I dag er det dog starten på diætistens løftede pegefinger. Jeg var på juleindkøb. Mens jeg ventede på, at skoene blev pakket ind i butikken kunne jeg have forsynet mig med brunkager. Så var jeg i tøjbutikken. Der kunne jeg have guffet pebernødder. Senere skulle jeg hente en pakke på posthuset. Der var flere pebernødder. I næste

Jeg har en datter, der skal konfirmeres til foråret. De skal i kirke minimum 10 gange forinden. I  går var jeg så med hende til gudstjeneste. Under sin prædiken sagde præsten noget, der gjorde, at jeg måtte have papir og pen op af tasken og skrive ned (min datter troede jeg skulle til at tegne !!). Præsten sagde; ”forventningen åbner, frygten lukker”. Det er da ellers noget af et livscitat, hva´. Hvor kan man IKKE

Første gang Trine besøgte mig i klinikken var 4. januar i år. ”Jeg har besluttet mig for at give mig selv et vægttabsforløb i nytårsgave”. ”Jeg vil tabe 25 kilo. Det må godt gå lidt stærkt,  og jeg er stædig !”…..   Jeg tænkte straks på ”Superkuren”. Den er nemlig lidt sej, men er man standhaftig giver den ret så vilde resultater. Trine gik i gang og i april måned nåede hun sit mål + et par