Alt eller intet

Så kom vi igennem halvdelen af årets første måned.
 
December plus start januar er altid der, hvor jeg får flest afbud. Sådan har det altid været, og jeg ved godt, hvorfor.
 
December er der, hvor rigtig mange af mine kunder har svært ved at holde fokus. De falder i slikskålen og tænker ”nå ja, men det er jo også jul, og man skal jo også hygge sig lidt. Jeg starter bare igen til januar”.
 
Lyder det bekendt ? Problemet er bare, at det er sjældent, at jeg ser de kunder igen i januar. For når vi når dertil, synes de enten det er pinligt at komme og fortælle, at de har taget på, eller de kan ikke overskue at skulle ”i gang igen”. Så de kunder ser jeg først igen til april 5-10 kilo tungere med et ”NU skal det altså lykkes”.
 
Men prøv nu lige at høre;

ALLE tager på i december måned. Også dem, der aldrig har haft noget med mad, vægt og spisning. ALLE spiser mere i december end de plejer. Den store forskel er, at for dem, der ikke har noget med mad og vægt, der betyder den vægtøgning ikke det store. De mærker måske at bukserne bliver lidt strammere, eller at skjorten sidder lidt tættere end vanligt, men så bliver det januar. Juleguffen bliver sat væk, og i løbet af kort tid sidder tøjet igen, som det plejer, fordi de går bare tilbage til det de plejer.
 
Os andre derimod. Os der har noget med mad, vægt og spisning, går typisk en af to veje.
 
A) Vi hopper på en ny kur fra ugebladet, der lover os guld og grønne skove, hvis bare vi står på hovedet to gange om dagen og drikker et glas vand – eller hvad den kur, nu beder os gøre
 
Eller
 
B) Tænker ”så kan det også være lige meget, måske det bare er meningen, at jeg skal se sådan her ud”.
 
Det er ”ALT ELLER INTET” mentaliteten, vi har gang i her. Kan I se det ? Enten fuld gas på slankekurene eller ”spis, alt du kan komme i nærheden af”.
 
Men tro mig…. Havde de virket, havde jeg været verdensmester i dem, for jeg har edderfisme været nede af begge veje utallige gange.
 

Vanvid er at gøre det samme igen og igen, og forvente anderledes resultater. 
– Albert Einstein


Så hvad med at prøve en løsning C ? Tryk på ”pyt-knappen” og kom ud over stepperne. Gå tilbage til det du havde gang i, i november, og som virkede for dig ?
Ja, måske har du taget 2-3 kilo på i december. So what ? Jeg vil vædde med, at vælger du løsning C, så vil du ikke sidde som 80-årig og tænke….uh ja, det var den december i 2017, hvor jeg tog 2-3 kilo på . Det vil være SÅ ligegyldigt.
 
Vælger du til gengæld løsning B (den med, at det kunne være lige meget og så spise videre), så bliver du blot slået tilbage til start. Med garanti !
 
Så start nu det nye år med noget nyt. Tryk på ”pyt-knappen” og kom ud over stepperne.

DU KAN GODT !
 
GODT NYTÅR
 
/Diana

Dorthe smed 22 kilo på 5 mdr.

Dorthe startede sin vægttabsrejse lige før min sommerferie i juli 2017. Dorthe havde været på flere forskellige kure, og havde efterhånden fået rodet ”alle de gode råd” godt og grundigt sammen. Hun var nu meget i tvivl om, ”hvad der var rigtig og forkert, og hvad vej hun skulle gå”.
 
Dorthes problem var i virkeligheden ikke så meget hovedmåltiderne, men mere alt det i mellem. Det var snackeriet, der var Dorthes problem.
 
Dorthes ønske var ”et hurtigt resultat”. Jeg tror, at hun havde brug for at se, at der var noget, der virkede…
 
Jeg satte Dorthe på ”Superkuren”. Advarede hende om, at den var lidt ”streng”, men til gengæld kunne jeg garantere gode og hurtige resultater, hvis hun fulgte den til punkt og prikke.
 
Det gjorde Dorthe, og da jeg så hende igen en måned senere havde hun tabt 6,3 kilo !! Altså det er jo et vægttab, der vil noget…. Dorthe fortsatte og da vi nåede julen 2017 havde Dorthe i alt tabt 22 kilo.
 
22 kilo fra midt juli til midt december. Blot 5 måneder. Det er altså blæret !
 

 
 
 
Der har ikke været meget, der har kunne Dorthe til at vakle undervejs. Hun har været ude at rejse flere gange, stadig med vægttab.
 
Den eneste gang, jeg har set hende bekymret, var den dag, jeg bad hende overveje, hvordan hun skulle spise EFTER sit vægttab. Det slog hende lidt af pinden. For en ting, er at følge en plan, noget andet er at lære, at spise normalt. Det skal nemlig også læres. Men selvfølgelig kan hun det. Jeg skal i hvert fald nok gøre mit til at støtte hende undervejs.
 
Har du også lyst til at smide nogle kilo i en fart, har jeg stadig et par pladser ledige på det næste ”Superkurshold” som starter nu på torsdag, den 12. januar.
 
Du kan læse meget mere, og sikre dig en plads lige her…. Men måske skal du skynde dig, der er kun et par pladser og måske er I flere, der vil gøre Dorthe kunsten efter…

Det er de små ting i livet

“Det er de små ting i livet”….

Det er sådan en sætning, der normalvis ender med noget positivt. I dag er det dog starten på diætistens løftede pegefinger.

Jeg var på juleindkøb.

Mens jeg ventede på, at skoene blev pakket ind i butikken kunne jeg have forsynet mig med brunkager. Så var jeg i tøjbutikken. Der kunne jeg have guffet pebernødder. Senere skulle jeg hente en pakke på posthuset. Der var flere pebernødder. I næste tøjbutik var der min favorit, lakridskonfekt.

Senere på dagen var vi til et socialt arrangement på skolen. Der var gløgg, æbleskiver og klementiner.

Og om aftenen kunne jeg da lige have klemt et glas rødvin ned, selvom det kun var tirsdag, for ”det er jo december, og der skal hygges”.

Om aftenen talte jeg sammen, hvor mange kalorier jeg kunne have indtaget den dag, hvis jeg havde spist alle steder, hvor jeg mødte snacks på min vej den dag.

Lige knap 1000 kalorier kom jeg op på. TUSIND KALORIER, mine damer og herrer. Og det var vel og mærke udover den mad, jeg spiste i løbet af dagen.

Denne situation er jo ikke uvant en dag i december, vel ? Jeg vil vædde med, at mange af jer har prøvet noget lignende. Og havde jeg spurgt dig inden du gik i seng, hvad du havde spist i løbet af dagen, ville du have fortalt mig, hvad du havde fået til morgenmad, frokost og aften, men havde du fortalt mig, om de småting du havde hapset i løbet af dagen ? Garanteret ikke, fordi de fylder så lidt i din bevidsthed – det er nærmest automat-arm….

Og nu kommer vi til min morale – ”det er ofte de små ting i livet” at du skal have fokus på, når du gerne vil tabe dig eller holde vægten. For det er dem, der ikke fylder noget i vores bevidsthed, men som fylder så gevaldigt på sidebenene, når vi hopper på vægten i januar måned og får chokket. Det er ikke ris a la manden juleaften eller kransekagen til nytår. Det er alt det andet ”fyld”, som vi ikke skænker en tænke.

Til mit seneste ”Superkur” hold havde jeg lavet en december-liste, så kursisterne kunne blive bevidste om, hvor ”dyrt” det er at nappe 5-6 stykker lakridskonfekt. Hvor meget én æbleskive koster i kalorier ( og helt ærligt, hvem tager én æbleskive ? Der er mindst plads til tre i hånden, og måske skal vi lige have en enkelt eller to mere til turen 😉

Den liste vil jeg også gerne dele med dig, så du måske tænker dig om en ekstra gang, næste gang du står i kø på posthuset, og lige inhalerer en 8-10 pebernødder, mens du venter.

Rigtig glædelig jul.

PS. Der er stadig et par pladser tilbage på ”Superkuren” og ”Superkuren – fortsætter” som starter til januar, hvis nogen sku ha´ fået behov efter sammetælling af kalorier fra juleshoppingen 😉

———-

Hvad kan jeg få for 100 kalorier – juleudgave

  • Easis brunkager, 25 g.
  • Lakridskonfekt, 6 stk
  • Figner, 40 g
  • Dadler, 40 g (ca. 4 stk)
  • 10 almindelige pebernødder
  • 1 stor appelsin (200 g)
  • 3 mellem klementiner
  • 1 æbleskive m. 1 tsk marmelade og 1 tsk flormelis
  • 1 Easis marcipanbrød
  • 100 ml. gløgg med lidt rosiner og mandelsplitter
  • 1 Nellie dellies marcipanbrød
  • Easis vaniljekranse, 4 stk
  • Ca. 2 klejner
  • 2 stk Easis marcipankonfekt
  • Valnødder, 15 g (ca 4 hele)
  • Mandler, 18 g
  • Hasselnødder, 17 g
  • 20 g mørk chokolade

Hvad præsten sagde

Jeg har en datter, der skal konfirmeres til foråret. De skal i kirke minimum 10 gange forinden. I  går var jeg så med hende til gudstjeneste.

Under sin prædiken sagde præsten noget, der gjorde, at jeg måtte have papir og pen op af tasken og skrive ned (min datter troede jeg skulle til at tegne !!).

Præsten sagde; ”forventningen åbner, frygten lukker”.

Det er da ellers noget af et livscitat, hva´. Hvor kan man IKKE bruge det i sit liv ? Wauu

Det fik i hvert fald mig til at tænke på nogle af mine kursister, der kæmper lidt for tiden. De synes, at det svært at holde sig fra fristelser. Nogle af dem har endda taget på.

Ofte hører jeg dem sige; nå, men, så kan det også være lige meget …. Det vil typisk være dem, der aflyser deres tider, og måske ser jeg dem et år efter 10 kilo tungere….

Det var det, der fik mig til at række ud efter pen og papir under prædikenen.

Forventningen åbner; her tror vi på, at vi kan kæmpe og vinde over sukkertrangen. Her tror vi på, at det kan lade sig gøre at tabe de kilo, at ændre sin livstil, at få et afslappet forhold til sin mad, eller hvad det nu end er, vi kæmper med.

Frygten lukker; det er her vi giver op. Det er her, vi  ikke tror på os selv. Det er her vi tænker ”øv”, og spiser videre, mens vi triste ligger på sofaen og Netflixer og dulmer med slik mm.

Så…. Hvilken vej vælger du ? Tror du på, at du kan ? Eller tænker du ”uh nej, det lykkes nok heller ikke denne gang” ?
Af en eller anden grund tvivler rigtig mange af os på os selv, netop hvad angår mad. Det er super ærgerligt, for selvfølgelig kan det lykkedes. Du skal bare tro på det !

Præstens citat fra i går er jo sådan et citat, vi alle bør have hængende på badeværelsesspejlet som en daglig reminder;

”FORVENTNINGEN ÅBNER, FRYGTEN LUKKER”