Lisbeth har tabt 26 kilo

Rigtig Godt Nytår. Jeg håber, at du er kommet vel ind i det nye år, og at december ikke var alt for svær at komme igennem rent kostmæssigt 😉

Jeg er glad for at forlade 2018, og for at tage hul på et nyt år. Vi har haft nogle skønne begivenheder i min familie i det forgange år, men for mig vil 2018 stå som året, hvor jeg meget pludseligt mistede min far i en alt for ung alder.

Min fars død slog mig helt ud af kurs. Derfor har der også været stille her på kanalen i mange måneder.

Men forhåbentlig bliver 2019 året, hvor online-hold ser dagens lys, og jeg går også og pusler med en opskriftsamling, så lad os se, om ikke jeg får gang i det i løbet af året.

Men i dag skulle jeg slet ikke tale om mig, men om Lisbeth.

Lisbeth startede på et Superkurhold i august 2017. Hende og en veninde startede sammen. Lisbeth fortalte, at hun havde været på flere kure tidligere, og skal jeg være helt ærlig, så ved jeg ikke helt, om Lisbeth selv troede på, at det ville lykkes.

Men lige før jul rundede Lisbeth 26 tabte kilo – og jeg må sige, at jeg tager hatten af for Lisbeths tålmodighed/stædighed. Normalt siger jeg til mine kursister, at de taber omkring et kilo om ugen på Superkuren, men det er Lisbeths krop da ligeglad med. Den tager det i lige det tempo, der passer den……. Og nogle gange har både Lisbeth og jeg været ved at hive hår ud af hovedet over den stædige krop. Der var blandt andet den gang, hvor der ikke var vægttab i flere uger i træk og så pludselig røg der 8 kilo på en uge. Det er jo vanvittigt. Jeg har aldrig set noget lignende. Men Lisbeth holdt ud, og gav hendes krop den tid, den havde brug for.

Der kan være mange grunde til, at vi ikke taber os helt så hurtigt, som vi havde tænkt os. Det kan selvfølgelig være, at vi ikke er helt realistiske, men grunde som travlhed, stress, sygdom osv kan være grunde til, at vores kroppe ikke ”bare” smider kilo i en fart.

Nu er Lisbeth snart i mål, og jeg er ret overbevist om, at med den stædighed Lisbeth har vist, så kommer de kilo aldrig på igen.

Skal I se forandringen? Jeg har fået lov at vise billeder før og efter de 26 kilo.

0 Shares