Er du gået i panik ?

Er du gået i panik ?
 
Så kom vi på den anden side af sommerferien, og det er nu mine kunder plejer at gå i panik. Der sker typisk en af disse tre ting….
 
1. De aflyser den tid, vi aftalte før sommeren og rykker den et par uger frem, for de skal liiiige tabe de kilo, der røg på over sommeren, før de kommer til mig.
 
2. De aflyser tiden, og jeg ser dem først et halvt år og 10 kilo senere.
 
3. De kommer flove over at have taget på, og er en anelse i panik over det.
 
Men hør nu her.
 
ALLE tager på over sommeren…. 
 
De normalvægtige opdager det bare ikke rigtigt. De har en herlig ferie med god mad og drikke…. De har badebukser og lette sommerkjoler på, og tænker ikke over, at der ryger lidt på. Så kommer de tilbage fra ferie, går tilbage til arbejde og de vanlige madvaner og indenfor et par uger er de sommerkilo af.
 
Os andre…. Altså os der har noget med spisning og vægt og sådan…. Vi går i panik. Tænker ”Åhhh, jeg kan da heller ikke finde ud af det. Så kan det også være lige meget”. Og så slipper vi tøjlerne og spiser videre….spiser os 5-10-15 kilo til, fordi der er da heller ikke noget, der vil lykkes.
 
STOP ! Stop nu bare dig selv. Seføli kan det lykkes. Så røg der et par kilo på, og hvad så…. Du kender jo recepten – bare snuden tilbage i sporet og så derud af, så er de kilo jo væk igen i løbet af nul komma dut.
 
LOV MIG –  at i år vil være året, hvor du ikke går i panik og ødelægger det for dig selv. Tryk på ”pyt-knappen” og kom videre over stepperne. DU KAN GODT !
 
 
Jeg hepper på dig !

0 Shares