Maria tabte 52 kilo på et år

I dag skal du møde Maria.


 
Første gang jeg mødte Maria var i januar 2016. Det var på kurset ”Superkuren” som startede den første hverdag i det nye år. Så var stilen ligesom lagt !
 
På de 4 uger kurset varede tabte Maria næsten 8 kilo.
 
Maria fortsatte efter kurset med individuelle samtaler hos mig.
 
Maria har været ude at rejse flere gange undervejs i forløbet. Især husker jeg tydeligt en særlig eksotisk rejse hun skulle på, hvor hun var lidt spændt på, hvilke udfordringer hun måtte støde på i forhold til mad. Da hun kom hjem, fortalte hun; ”jeg nød rejsen i fulde drag, også spisemæssigst. Men i det øjeblik jeg atter satte ben på dansk jord, var jeg ’på igen’ ”.
 
Jeg har gengivet den historie til flere af mine kunder efterfølgende,  når de skulle ud at rejse. For det er jo ikke de to ugers ferie, der laver balladen i forhold til vægten, men alt det unødvendige, der ryger indenbords i hverdagen.
 
Og hvordan går det så med Maria?
 
Jo, sidst hun var forbi klinikken havde hun tabt 52 kilo !! Der mangler et par få kilo, og så skal vi i gang med den anden, og lige så udfordrende fase, nemlig vedligehold. Heldigvis er Maria med på, at den fase er mindst lige så vigtig at få styr på.