Jeg rykker teltpælene op !

I vores omgangskreds bliver min mand og jeg ofte mobbet…. Vi bliver ofte spurgt, om vores hus er til salg, eller om vi har købt nogle nye sommerhuse for nyligt ! Og ja, jeg kan måske godt forstå dem. For i den tid jeg har kendt min mand har vi boet 5 forskellige steder og ejet 3 forskellige sommerhuse. Man skulle jo nødig kede sig, og vennerne skal også have noget at grine af.

Dog havde jeg ikke regnet med, at det samme skulle ske for min klinik, men onsdag den 1. februar rykker jeg til nye lokaler.

Jeg var faktisk rigtig glad for det fine lokale jeg havde fundet her i Allerød, men jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ligger alt for langt væk fra offentlig transport. Mine kunder kommer fra hele Sjælland (og Fyn, Jylland, Tyskland…) så det blev for bøvlet for dem, at komme ud til klinikken i skoven.

Derfor har jeg fundet et lokale nede midt på Allerøds hovedgade. Der er ikke mange skridt til s-tog og busholdeplads. Der er masser af gratis parkeringsmuligheder, for dig der er i bil også.

Lige nu knokler håndværkere løs for at få det hele klart, men de har lovet, at lokalerne står klar til indflytning onsdag den 1. februar.

Så næste gang du kommer til Allerød, så husk lige den nye adresse.

Adressen er:

TORVESTRÆDET 8, ALLERØD.

Hvis ikke mit skilt når at komme op, skal du blot gå ind, hvor der står Allerød Fysioterapi, gå lige ud til nr. 2 glasdør. Der er mit nye venteværelse.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i de nye lokaler.

Diana